udviklingsmæssig sprogforstyrrelse

DLD diagnosticeres, når barnets sproglige funktion er markant under det forventede for alderen – typisk vurderet som sproglige færdigheder, der ligger 1,25-1,5 standardafvigelser under gennemsnittet i en standardiserede sproglige test – og når vanskelighederne ikke bedre forklares af andre udviklingsforstyrrelser (fx autismespektrumforstyrrelser, intellektuelle funktionsnedsættelser eller neurologiske lidelser). De diagnostiske kriterier er beskrevet i CATALISE-konsensusartiklerne.

Diagnosen stilles som regel tidligst i 4-5-årsalderen på grund af den store variation i børns tidlige sprogudvikling og behovet for at udelukke andre forklaringer. Tidlige sproglige bekymringer (fx i 2-3-årsalderen) bør dog tages alvorligt og følges op, også selv om en egentlig diagnose først kan stilles senere.

I sundhedsvæsenet anvendes WHO's klassifikationssystem ICD-11 til diagnose, henvisning og statistik. Det, der klinisk betegnes som DLD, klassificeres i ICD-11 som en udviklingsforstyrrelse under diagnosekoden 6A01.2: Developmental speech or language disorders.

Udredning for DLD foretages typisk af en logopæd eller audiologopæd og kan omfatte:

• gennemførelse af standardiserede sproglige test (fx CELF)
• indsamling af anamnese og information fra forældre, pædagoger, lærere og barnet selv
• observation af barnets sproglige funktion i hverdagen
• tværfaglig vurdering, herunder test af syn, hørelse og kognitive evner.

Diagnosen stilles på baggrund af en helhedsvurdering af disse oplysninger.

Børn og unge med DLD har brug for en målrettet og evidensbaseret sproglig intervention for at afhjælpe deres sproglige vanskeligheder. En effektiv indsats:

• er individuelt tilpasset barnets behov
• bygger på tydelige målsætninger og systematisk opfølgning
• har passende dosis og hyppighed (Frizelle et al., 2021)
• involverer forældre, pædagoger, lærere og andre relevante ressourcepersoner i barnets netværk.

Forebyggende tiltag som tidlig sprogstimulering og forældrevejledning har dokumenteret effekt. Børn fra lavindkomstfamilier og flersprogede børn kan have brug for øget opmærksomhed og støtte.

Omkring tre ud af fire børn med DLD har fortsatte sproglige vanskeligheder i ungdoms- og voksenalderen. Selv om visse sproglige færdigheder (fx udtale og basale sætningsstrukturer) ofte forbedres med alderen, har mange vedvarende vanskeligheder med:

• komplekst sprog (fx forståelse af inferencer, abstrakte begreber og fagligt sprog)
• narrativ kompetence
• pragmatisk kommunikation
• læseforståelse og skriftlig kommunikation.

Disse vanskeligheder kan påvirke deltagelse i undervisning, sociale relationer, uddannelse og beskæftigelse. Prognosen varierer mellem individer og afhænger bl.a. af:

• tilstedeværelse af komorbide vanskeligheder (fx ADHD)
• nonverbal intelligens og socioøkonomisk baggrund
• adgang til tidlig og langvarig og intervention
• støttende sprogmiljøer i hjemmet og institutionelle omgivelser.

Børn og unge med DLD har forhøjet risiko for følgeproblemer, der kan påvirke deres trivsel, mentale helbred og livsudsigter. Blandt de mest dokumenterede konsekvenser er:

• læse- og skrivevanskeligheder
• matematiske vanskeligheder
• psykiske udfordringer (fx angst, depression)
• social eksklusion og lavere livskvalitet
• afbrudt skolegang
• lavere uddannelses- og beskæftigelsesniveau
• arbejdsløshed.

Nogle studier peger desuden på en øget risiko for alvorlige konsekvenser i voksenalderen, herunder:

• øget risiko for seksuelt misbrug hos piger
• øget risiko for kriminalitet og aggressiv adfærd hos drenge.

Det er dog vigtigt at understrege, at disse risici ikke gælder alle børn med DLD. Udfaldet afhænger bl.a. af graden af vanskeligheder, adgang til støtte og barnets sociale netværk. Tidlig identifikation og intervention kan markant reducere risikoen for negative følgevirkninger.

• børnesprog
• sprogforstyrrelser
• sprogtilegnelse
• sprogvanskeligheder

• Bishop, D. M. V., Snowling. M. J., Thompson, P. A., Greenhalgh, T. & CATALISE consortium (2016). CATALISE: A multimodal and multidisciplinary Delphi consensus study. Identifying language impairments in children. PLoS ONE, 11(7), 1-26.
• Bishop, D. M. V., Snowling. M. J., Thompson, P. A., Greenhalgh, T. & CATALISE-2 consortium (2017). Phase 2 af CATALISE: a multinational and multidisciplinary Delphi consensus study of problems with language development: Terminology. The Journal of Child Psychology and Psychiatry, 58(19), 1068-1080.
• Brownlie, E. B., Beitchman, J. H., Escobar, M. Young, A., Atkinson, L., Johnson, C., Wilson, B. & Douglas, L. (2004). Early language impairment and young adult delinquent and aggressive behavior. Journal of Abnormal Child Psychology, 32(4), 453-467.
• Brownlie, E. B., Graham, E., Bao, L., Koyama, E. & Beitchman, J. H. (2017). Language disorder and retrospectively reported sexual abuse of girls: severity and disclosure. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 58(10), 1114-1121.
• Frizelle, P., Tolonen, A.-K., Tulip, J., Murphy, C.-A., Saldana, D. & McKean, C. (2021). The influence of quantitative intervention dosage on oral language outcomes for children with developmental language disorder: a systematic review and narrative synthesis. Language, Speech, and Hearing Services in Schools, 52(2), 738-754.
• Norbury, C. F., Gooch, D., Wray, C., Baird, G., Charman, T., Simonoff, E., Vamvakas, G. & Pickles, A. (2016). The impact of nonverbal ability on prevalence and clinical presentation of language disorder: evidence from a population study. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 57(11), 1247-1257.
• Roberts, M. Y. & Kaiser, A. P. (2011). The effectiveness of parent-implemented language interventions: a meta-analysis. American Journal of Speech-Language Pathology, 20(3), 180-199.