Vi skal holde Rusland ansvarligt

Overtrædelser af folkeretten

EU er stærkt engageret i at sikre, at alle internationale forbrydelser begået i og mod Ukraine bliver straffet.

Forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, folkedrab og aggressionsforbrydelser betragtes som de alvorligste krænkelser af folkeretten, også kaldet kerneforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.

Ukraine efterforsker mere end 152 000 tilfælde af påståede internationale forbrydelser, og man har mistanke om, at det faktiske antal grusomheder af denne art er endnu højere.

Retsforfølgelse af Ruslands forbrydelser i Ukraine

For at hjælpe med at koordinere indsamlingen af bevismateriale støttede Kommissionen i Haag oprettelsen af et internationalt center for retsforfølgning af aggressionsforbrydelser mod Ukraine (ICPA), som er integreret i det eksisterende fælles efterforskningshold, der støttes af Eurojust. Centret har støttet koordineringen af nationale efterforskninger af aggressionsforbrydelsen mod Ukraine.

Kommissionen fortsætter også sin støtte til de eksisterende mekanismer. Det sker ved at:

• bidrage til udvidelsen af ICC's kapacitet (den har ydet 10 mio. euro siden invasionens begyndelse)
• styrke den ukrainske anklagemyndighed med over 6 mio. euro til IT og udstyr og bistand fra EU's rådgivende mission i Den Rådgivende Gruppe vedrørende Masseforbrydelser, der er oprettet af Det Forenede Kongerige, EU og USA
• gøre Eurojust klar til at udfylde sin rolle. Med den ændrede Eurojustforordning er Eurojust nu i stand til sikkert at bevare og opbevare bevismateriale vedrørende international kriminalitet i en ny database og at analysere det.
• understøtte Eurojust og Europol, der fungerer som koordinationsknudepunkter for EU-landenes nationale efterforskning. 
• koordinere arbejdet med vores internationale partnere for at sikre, at lovovertræderne kan stilles til ansvar, og at der kommer en global reaktion. 

Retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen

Aggressionsforbrydelser begås generelt af et lands højeste politiske og militære ledelse og er en overskridelse af et andet lands suverænitet, territoriale integritet eller politiske uafhængighed. Aggressionsforbrydelser omfatter invasion, militær besættelse, annektering ved magtanvendelse, bombardementer og militær blokade af havne, og Rusland har begået alle disse forbrydelser.

Rusland er ikke part i Romstatutten for ICC, og derfor har domstolen ikke kompetence med hensyn til aggressionsforbrydelser i den nuværende situation. Kommissionen og den højtstående repræsentant har støttet drøftelserne i "kernegruppen" om oprettelsen af en særlig domstol til retsforfølgning af aggressionsforbrydelsen mod Ukraine.

I maj 2025 nåede en international koalition, som omfattede Kommissionen, den højtstående repræsentant, Europarådet og Ukraine til enighed om oprettelsen af den særlige domstol.  

I juni 2025 undertegnede Ukraine og Europarådet en aftale om oprettelse af den særlige domstol. Når domstolen er oprettet vil den holde russiske politiske og militære ledere ansvarlige for aggressionsforbrydelsen. 

Forbryderne skal betale for den forvoldte skade

EU bestræber sig på at sikre, at Ukraine og dets befolkning får fuld erstatning for de skader, der er forårsaget af Ruslands aggression. Derfor har EU tilsluttet sig registret over skader for Ukraine – i første omgang som associeret medlem og fra juli 2024 som fuldgyldig deltager.

Registret, der er oprettet inden for rammerne af Europarådet, har til formål at registrere berettigede krav om erstatning for skader og tab i forbindelse med Ruslands aggression i og mod Ukraine. Kategorier af skader omfatter materiel ødelæggelse, fysisk og psykisk skade, tvangsfordrivelse og tab af familiemedlemmer.

EU støtter registret ved at yde et årligt bidrag og deltage i møderne i konferencen af deltagere.

Registret vil blive indlemmet i kravskommissionen, som skal træffe afgørelse om kravene og fastsætte værdien af den erstatning, som Rusland skal betale. Forberedelserne til at oprette kravskommissionen er i gang. EU vil deltage i de kommende forhandlinger.

Efter Ruslands invasion af Ukraine oprettede Kommissionen i marts 2022 "Freeze and Seize"-taskforcen. Formålet med taskforcen er at sikre en mere effektiv gennemførelse af EU's restriktive foranstaltninger, navnlig indefrysning af aktiver, bl.a. ved hjælp af straffelovgivningen.

Taskforcen ledes af Kommissionen og giver medlemslandene og en række EU-agenturer og -organer (Eurojust, Europol og EPPO) mulighed for at samarbejde om at gennemføre EU's restriktive foranstaltninger og bekæmpe overtrædelser af sanktionerne.

Taskforcen arbejder tæt sammen med forskellige internationale partnere, bl.a. i Ukraine og G7.

Med sin tværfaglige tilgang bidrog taskforcen til at udforme nye håndhævelsesværktøjer såsom frivillig videregivelse af oplysninger om overtrædelser af sanktioner, der indgik i den 13. sanktionspakke eller direktiv (EU) 2024/1226 om harmonisering af strafferetlige definitioner og straffe for overtrædelse af sanktioner, som blev vedtaget i april 2024.

I forlængelse af taskforcens input har Eurojust regelmæssigt krydstjekket listen over personer og virksomheder, som EU har sanktioneret, med Eurojusts oplysninger om eksisterende sager, og Europol har iværksat operation OSCAR for at krydstjekke EU's sanktionslister med tilgængelige operationelle data, identificere links til organiseret kriminalitet og hvidvask af penge og støtte opsporing og beslaglæggelse af kriminelle aktiver. Indtil videre er der blevet beslaglagt aktiver for over 2 mia. euro.

Vi skal lukke de juridiske smuthuller

Så længe Ruslands aggression over for Ukraine fortsætter, er det af afgørende betydning, at EU's sanktioner implementeres fuldt ud, og at en tilsidesættelse af dem ikke må kunne betale sig. Vi har forstærket EU-lovgivningen ved at:

• forbedre EU-reglerne om konfiskation og inddrivelse af aktiver
• ensrette definitionen af forbrydelser og bøder for overtrædelse af EU's sanktioner
• gøre det obligatorisk for alle, der står på listen over personer, som er omfattet af EU's sanktioner, at oplyse, hvilke aktiver de ejer i EU

Formålet med at lukke smuthullerne er at øge den afskrækkende virkning af EU's sanktioner og give EU-landene juridiske redskaber til at konfiskere det stigende antal russiske aktiver i EU, hvis disse er knyttet til en strafbar handling.

Genopbygning af Ukraine

Over 210 mia. euro af Ruslands centralbanks aktiver er indefrosset i EU.

EU har taget en række skridt til at gøre brug af de ekstraordinære indtægter fra forvaltningen af russiske statsejede aktiver, der er immobiliseret i EU.

EU vedtog modellen for ekstraordinære bidrag i 2024, som gør det muligt at trække på disse indtægter for at give yderligere støtte til Ukraine. Afhængigt af rentesatserne vil disse indtægter sandsynligvis ligge på 2,5-3 mia. euro om året. 

I august 2025 betød renterne af den kontantbeholdning, som centrale værdipapircentraler lå inde med som følge af den russiske centralbanks immobiliserede aktiver, at Den Europæiske Union fik 1,6 mia. EUR i skat på pludselige kæmpeoverskud.

Efter G7-ledernes topmøde i juni 2024 vedtog EU desuden de relevante retsakter til gennemførelse af lånemodellen for fremskyndede ekstraordinære indtægter, hvorved ovennævnte ekstraordinære indtægter vil blive anvendt til at tilbagebetale et lån på 45 mia. euro fra G7-partnerne til Ukraine. EU's bidrag til denne ordning vil nå op på 18 mia. euro og vil blive kanaliseret i trancher til Ukraine gennem et nyt makrofinansiel bistandslån inden udgangen af 2025. 

^{Sidst opdateret: 22. august 2025}