lynx   »   [go: up one dir, main page]

Simon Pytlick kommer med nyheden, mange havde frygtet

Nicolai H

4 dage siden

|

09/04/2025
Kendte
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix
Nu er der trist nyt fra den danske playmaker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flensborg må klare sig uden dansk dynamit i resten af sæsonen.

Den 24-årige håndboldstjerne Simon Pytlick, der i februar brækkede armen i en kamp mod Toulouse, har sat det definitive punktum for sin sæson – længe før fløjten lyder for sidste gang i Bundesligaen.

Bagspilleren fra SG Flensburg-Handewitt bekræfter nu, at comebacket må vente til efter sommerferien. Den skadede arm sætter en effektiv stopper for flere kampe i 2025.

“Det tager selvfølgelig noget tid. Jeg er bundet godt op på plader og skruer i armen, men alting går egentlig, som det skal nu. Det tager noget tid, og man må holde snuden lige i sporet for at kunne være i det,” siger Simon Pytlick til TV 2 Sport.

Den voldsomme skade opstod i en European League-kamp i slutningen af februar, og siden da har den danske landsholdsspiller været ude af spillet. Ifølge ham selv er der måske håb om lidt træning, men ikke mere end det.

“Måske kan jeg træne lidt, men jeg tror ikke, at det er realistisk, at jeg kommer tilbage på banen i den her sæson. Jeg glæder mig virkelig til næste sæson, og jeg gør alt, hvad jeg kan, for at hjælpe,” fortæller han til tyske Dyn.

Selvom skadespausen spænder ben for resten af foråret, er der lys i horisonten. Søndag offentliggjorde SG Flensburg-Handewitt, at Pytlick har sat sin signatur på en kontraktforlængelse, der løber helt frem til 2030.

Den tidligere GOG-profil havde ellers kronede dage i klubben, inden skaden satte ind. Sidste år var han med til at sikre Flensburg trofæet i European League – og ambitionerne er ikke blevet mindre, selvom armen for tiden hviler i ro.

Pytlicks mål er stadig de samme: titler, spilletid og håndboldmagi. Men først skal armen være klar igen – og det bliver den først på den anden side af sommer.

Ads by MGDK
Лучший частный хостинг