velsignelse

Velsignelse, (oversættelse af lat. benedictio 'lovprisning', egl. 'god omtale'), i religiøs sammenhæng brugt om det at formidle guddommelig kraft og anerkendelse (nåde) til nogen eller noget. Velsignelse sker ved ord og ydre tegn, som regel en berøring.

De fleste religioner kender til velsignelse under en eller anden form. I den folkekirkelige gudstjeneste bruges den apostolske velsignelse efter prædikenen og den aronitiske velsignelse ved gudstjenestens afslutning. Folkekirken kan lyse velsignelse over fx borgerlig vielse eller registreret partnerskab. Se også forbøn, besværgelse og magi.

Velsignelse i Det Gamle Testamente

I Det Gamle Testamente menes med velsignelse normalt materiel lykke, fremgang og rigdom. Da patriarken Isak velsigner sin søn Jakob, forudsiger han ham således "himlens dug og jordens frugtbarhed, korn og vin i overflod" (1 Mosebog 27,28). Undertiden er velsignelse identisk med frugtbarhedsbringende regn: "Herren vil åbne sit gode forrådskammer, himlen, for dig og til rette tid give dit land den regn, det behøver" (5 Mosebog 18,12). Denne jordisk-materielle forståelse af velsignelse kan endnu findes i danske salmer, fx i Grundtvigs salme "Gud, du fra dine de herlige højeloftssale": "Jorden vi pløjer, og sæden vi sår i det lave, / vækst og velsignelse dog kun er Himmelens gave".